Hvordan bør modeskoler forholde sig til bæredygtighed?

Modeskoler står over for en knibe: hvordan man underviser bæredygtighed I konteksten af dybtgående klimaændringer, når industristuderende på flere milliarder dollar formentlig vil opgradere til er ansvarlig for en luns globalt spildevand, kulstofemissioner og tragedier som Rana Plaza (tøj) fabrikkens kollaps i Bangladesh For 10 år siden.

Mens mode regner med dets indvirkning på klimaet og mennesker rundt om i verden, tænker skolerne også på, hvordan de kan håndtere det i deres læseplaner.

Denne knibe går tilbage til begyndelsen af ​​masseproduktionen. Modeindustrien "etablerede sine produktionsprocesser tilbage i den industrielle revolution og derefter med Fords produktionsmodel - hurtigere, hurtigere - og afkvalificering af arbejdere, som især Vesten har domineret og eksporteret til alle andre lande rundt om i verden som systemet med mode... Og det system virker ikke længere," Dr. Sass Brown, kursuslederen for 

Kingston University Londons Sustainable Fashion MA, opsummerer. "Det er virkelig vigtigt, at vi har dedikeret akademisk plads og tid til at forske, analysere og finde nye løsninger."

Det er sværere, når man tænker på, hvordan bæredygtighed, selv i den bredere industri, er blevet et af de hotteste buzzwords, ofte resulterer i greenwashing, med mærker, der kaster rundt med ord som "miljøvenlig" eller "bevidst" i markedsføringsmateriale uden definitioner.

"Bæredygtighed er et af de begreber, der er blevet ret problematiske på grund af dens brede fortolkning," siger Dr. Brown. "Det blev i brede vendinger defineret af [FNs] Brundtland-kommission tilbage i 1987." Uspecifik for enhver branche, beskrev kommissionen det som "at opfylde nutidens behov uden at kompromittere fremtidige generationers evne til at opfylde deres egne behov."

Det er undervisernes opgave at skære igennem støjen, formidle viden til deres elever og udstyre dem med de rette færdigheder (og skepsis) til at lykkes med hvad end de forfølger efter endt uddannelse. Men bæredygtighed er et bevægende mål, og pensumændringer sker ikke over natten.

Lynda Grose, et fakultetsmedlem kl California College of the Arts' modedesignprogram, mener, at et "bottom-up" eller elev-først perspektiv er grundlaget for effektiv undervisning, og det kan være en løsning til at engagere sig i et udfordrende emne. "Det vigtigste for eleverne at lære er konteksten," siger hun. Det inkluderer at tage fat på emner som økologi og lønninger for at hjælpe med at give en holistisk forståelse af, hvordan det, de skaber, påvirker verden.

For modeskoler er det øverst i sindet at flette bæredygtighed ind i designprogrammer. Men hvordan har de det? Hvad virker? Og hvordan ser vejen frem?

En industri gåde

Grose hævder, at en stor del af industrien tænker for detaljeret. "Det større billede er blevet ignoreret, hvilket er, at vi producerer for meget, uanset hvilken fiber, uanset hvordan den behandles," siger Grose. "Vi udvinder for meget materiale, hurtigere end naturen kan fylde op, end selv industrielle systemer kan håndtere og mere end folk overhovedet kan købe. Og det kommer til at gå til spilde hurtigere, end naturen kan behandle det. Det er faktisk meget enkelt, og den simple sandhed, tror jeg, bliver ikke behandlet... Vi bliver alle distraheret af de mindre, tilsyneladende mere komplekse dele."

Når man taler om bæredygtighed i mode, følger et overordnet spørgsmål: Hvordan er det muligt at producere bevidst, når der allerede er for meget? For studerende, der er begejstrede for mode og starte deres karriere i branchen, kan det føles skræmmende at tænke på dette. Grose mener, at omformulering af det kan hjælpe skolerne med at undervise med et mere produktivt fokus.

"Når du sætter en kort som, 'Hvordan kan vi omfavne det og bremse materialestrømmen gennem modesystemet?' - eller, 'Hvordan kan du tilfredsstille lysten til noget nyt og glæde på andre måder end at købe en ny beklædningsgenstand?,' der er mange forskellige tilgange," hun siger. "Grænseløse ideer." 

Adjunkt i modekommunikation ved Parsons School of DesignEmily Huggard gentager behovet for at forstå, hvad der gør eleverne passionerede: "Starter sessioner med at spørge dem, 'Hvad er det, du elsker ved det? Eller: 'Hvad er det, du hader ved det? Hvad er dine værdier? Hvad bekymrer du dig om?' Det kommer til at drive alt, hvad du gør."

Design til en ny tid

En stor del af nutidens ungdomskultur handler om at være mere bevidst og træffe mere bevidste valg, hvilket har hjalp med at sætte gang i brugtmarkedet. Det betyder, at studerende er mere interesserede i bæredygtighed i design end nogensinde før, ifølge Jill Higashi-Zeleznik, formand for modeafdelingen kl Otis College of Art and Design.

"Vi har berørt bæredygtighed i mindst 20 år. Da vi først begyndte at tale om det, var det sådan: 'Hvad taler I om?'« husker hun. "Det er noget i vores DNA i forhold til at bygge og have samtaler om det, lære vores elever, hvad det er at upcycle. De er på toppen af, at der sker noget i branchen, som totalt kan ændre deres liv - alles liv - og hvordan de opfatter mode generelt."

Især midt i pandemien har skolerne omfavnet skiftet mod digitalt, fra design til produkt. Men der er stadig et stress på det fysiske, så undervisning i modularitet - eller graden, hvormed nogets dele kan justeres og rekombineres - vinder indpas som en tilgang til bæredygtighed. Grose siger, at hun har elever til at se på, hvordan "tøj kan holde længere, skilles ad, samles igen, adskilt, sat sammen igen" på denne måde: "De går i gang og gør opdagelser, der er deres egen."

Higashi-Zeleznik taler om modularitet hos Otis (som for nylig tilføjede en mindreårige bæredygtighed), også "forsøger at fokusere [elever] på, hvordan man kan bruge materiale og skabe noget smukt ud fra det."

For Dr. Brown er det vigtigt at have etik og mennesker i tankerne i samtaler om bæredygtighed. "Det smukkeste tøj fra den mest bæredygtige ressource er stadig ikke smukt eller bæredygtigt, hvis det har udnyttet menneskerne i sin forsyningskæde," siger hun.

En vej frem

"Det, jeg synes, kommer konsekvent op i samtaler om bæredygtighed med eleverne, er: 'Hvad hjælper det, hvis jeg ikke har råd? Hvordan kan jeg få adgang til den verden af ​​bæredygtigt design?' Jeg kæmper imod denne idé om, at bæredygtigt design er kun for velhavende, midaldrende mennesker," siger Gina Gregorio, adjungeret lektor i modedesign ved Pratt Instituttet. "Der er denne utrolige ungdomskultur omkring sparsommelighed og upcycling, men jeg tror, ​​at skolens rolle er at vise folk, hvordan man skalerer."

For at skoler skal undervise effektivt, kan det ikke kun være studerende: Det handler også om fakultetet. "Mange institutioner silerer deltidsfakultetet væk fra fuldtidsfakultetet," siger hun, hvilket "gør forandring langsom." Samarbejdsmiljøer ville fremme samtaler på tværs af forskellige niveauer for at hjælpe undervisere med at tænke mere innovativt om læseplan. Gregorio, som er på deltid hos Pratt, husker, at han tjente i et udvalg, der havde til formål at finde måder at "inden for vores læseplan, i hver enkelt klasse, komme videre lejere af bæredygtighed." Grupper som disse, hævder hun, kan være med til at skabe forandringer inden for uddannelsesinstitutioner, som ellers kan være svære at skubbe til. frem.

Grose bemærker også, hvor vigtigt det er ikke at miste af syne den glæde, som mode kan inspirere, selv når man tager fat på følgelige emner. "Da jeg gik på modeskole, er det, fordi jeg elskede mode, og jeg elskede at klæde mig ud - det har jeg altid gjort," siger hun. "Også når man er fra en arbejderklassebaggrund, klæder man sig ud til at være nogen. Ingen kender din baggrund, hvis du er udklædt i byen. Det er et meget, meget kraftfuldt udtryksmiddel, og det vil man ikke tage glæden væk fra«.

Dette informerer hendes tilgang til at komme i kontakt med eleverne og stiller dem spørgsmål som: "Hvad er deres interesse for mode? Hvorfor gør de det? Kan det være et indgangspunkt for dem at gå efter denne gåde?"

Indsatsen er høj. Disse spørgsmål er presserende, men underviserne er håbefulde. De er fokuseret på produktivt at omformulere spørgsmål, der ellers kan føles begrænsende, og udfordre deres elever til at udforske nye modesystemer.

"Det er meget vigtigt for disse unge designere at tænke over de udfordringer, de vil stå over for på en positiv måde," siger Higashi-Zeleznik. "Hvilke ændringer kan de lave? De er ikke trætte af 'Dette kan ikke lade sig gøre' eller 'Jeg har prøvet det her' eller hvad det nu kan være. Det er mange muligheder, og det hele starter med design."

Gå aldrig glip af de seneste nyheder om modebranchen. Tilmeld dig Fashionistas daglige nyhedsbrev.