Et besværligt interview med det charmerende Frank Ocean om Paris Fashion Week

instagram viewer

Glemme Kimye.

Paris fashion week front-row-newbie Frank Ocean var en af ​​vores foretrukne berømtheder at få øje på i denne uge. Grammy -vinderen ramte flere shows, herunder Givenchy og Chanel, så da vi opdagede ham kl Valentino, måtte vi tage et øjeblik med ham for at spørge, hvordan det gik med hans første modeuge i Paris. (Vi hørte også ham fortælle en anden reporter, at han havde taget sin mor med til alle shows. Hvor sødt er det?)

Det følgende er et temmelig snublende akavet interview, for han var bare så afvæbnende rar og åben. Ikke hvad du ville forvente af en berømthed. Grundlæggende charmerede han vores bukser af. Vi var fans før, men nu er vi slået. Fashionista: Så hvad synes du om Paris modeuge? Frank Ocean: For det første, hvad hedder du?

Jeg hedder Leah, det er rart at møde dig. Det er godt at møde dig. Mit navn er Frank.

[Gør roerød] Erm, jeg ved det. Jeg synes, at modeshows er fantastiske. Produktionen, der går ud på at lave den slags ting, er ret inspirerende, og jeg kan bare lide at se smukke ting og smukke mennesker. Alle mennesker er smukke.

Det er en dejlig besked. Det er en dejlig besked! [griner] Jeg synes, vi har brug for flere dejlige beskeder på dette dejlige sted. Jeg smider dig ud. Jeg er så besværlig ved interviews, at det ikke engang er sjovt.

Jeg er temmelig akavet med at bede om dem. Hvad kan du lide indtil videre, som du har set? Jeg gik til Givenchy, og jeg elskede den larm, de store kjoler lavede. Jeg så Chanel, og der var en cool hofte-ting med dobbelt taske, som en af ​​pigerne havde på, der var temmelig flue. Produktionen var også temmelig fantastisk på Grand Palais. Det er et smukt sted. Jeg så Dior, og jeg synes, Raf gjorde et rigtig godt stykke arbejde. Jeg elskede også produktionen der. Kan du lide musikken ved nogen af ​​disse shows? Jeg elskede musikken på Chanel -showet... det var godt.

Ja? Det kunne du godt lide Daft Punk track? Jeg kendte ikke den rekord.

Jeg tror det er fra 1997. Ja, jeg var 10 eller noget lort dengang, så ...

Fair nok.