Céline Semaan skubber samtalerne om bæredygtighed og modeaktivisme fremad

Kategori Celine Semaan Netværk Bæredygtighed Bæredygtig Mode | September 21, 2021 16:13

instagram viewer

Céline Semaan. Foto: Pam Nasr

Céline Semaan er mange ting. Designeren, forfatteren og advokaten er grundlæggeren af Langsom fabrik, et modemærke og lab, der samarbejder med forskellige ikke-statslige organisationer (NGO'er) om produkter, der øger bevidstheden om forskellige sociale spørgsmål, og Biblioteket, en non-profit øget bæredygtig læsefærdighed inden for modeindustrien. Oven i det arbejder hun også med MIT Media Lab og skriver ofte kraftfulde stykker til forretninger som The Cut og Elle Magasin. Men mere end dette er Semaan en tankevækkende person, der bekymrer sig dybt om planeten og dens diset fremtid, arbejder utrætteligt på at bringe varige ændringer, så vi kan forsørge vores børn og vores jorden.

Som tilføjelse til hendes store mission er Semaans seneste projekt en række bæredygtighedskonferencer, der kaldes Studiehal, som samler nogle af verdens klareste sind på tværs af forskellige industrier, hvilket giver en tiltrængt plads hvor enkeltpersoner kan deltage i tankevækkende diskussioner og foreslå handlingsrettede løsninger hen imod bæredygtighed. Hidtil har Semaan været vært for Study Hall under New York Fashion Week i februar sidste år og i Los Angeles i løbet af den sidste sommer. Den seneste begivenhed - arrangeret i samarbejde med FN's Kontor for Partnerskaber og med støtte fra mærker som f.eks

Adidas og G-Star Raw - finder sted fredag ​​d. 1 på FN's hovedkvarter i New York City.

Forud for den kommende konference satte Fashionista sig sammen med Semaan for at lære mere om hendes fortalervirksomhed, "modeaktivisme" og hvilke nye bæredygtige designtilgange, der har fanget hendes nylige interesse.

Hvordan blev du først interesseret i bæredygtighed, især inden for modebranchen?

Jeg blev født midt i en ødelæggende krig, en krig, der har ødelagt både mennesker og planet, og vejafgiften for den har påvirket mig for evigt. Fra at have flygtet fra mit land under bomber til min erfaring som flygtning i udlandet og at være så heldig at kunne vende tilbage til mit land, det apokalyptiske landskab, jeg var vidne til, gjorde mig til den person, jeg er i dag: En, der går ind for menneskerettigheder og miljø. Mit arbejde begyndte som designer og brugte design som et medium til at inspirere til empati, men dedikerede mig også til åben viden; åbne webinitiativer, adgang til teknologi og digital læsefærdighed var meget vigtig midt i det arabiske forår. Mit arbejde inden for mode var en ulykke. Alt, hvad jeg ville gøre, var at vikle folk ind i jorden, så de stopper med at dræbe hinanden.

Hvordan foregår dit arbejde på Slow Factory og The Library hånd i hånd?

Slow Factory startede som et mærke af tilbehør, kendt for at udskrive NASA -satellit- og teleskopbilleder af Jorden og universet i et forsøg på at forbinde os med begge dele og vores menneskelighed. Det blev hurtigt politisk, fordi Jorden er relateret til menneskerettigheder. Da vi udskrev et billede af Gaza om natten for at skaffe midler til fordrevne kvinder og børn, der bor der under belejring, blev Slow Factory eksemplet på, hvad modeaktivisme er. Vores samarbejde med World Wildlife Fund er en politisk, der indbyder til alvorlige debatter om, hvorvidt klimaforandringer er et hoax eller ej.

Det bringer os til The Library, en non-profit jeg startede med fokus på åben uddannelse, som er min baggrund og hvordan og hvorfor jeg begyndte mit arbejde med NASA og dedikerede dette initiativ til bæredygtig læsefærdigheder. Den bæredygtige bevægelse har sine rødder dybt i uddannelsen. Med biblioteket er det præcis, hvad vores mission er: Bring uddannelse til industrien og bryd barrierer mellem forskellige discipliner, såsom videnskab, teknologi, menneskerettigheder og verden af politik.

Slow Factory har på en måde inspireret arbejdet på biblioteket fra at materialisere videnskabelige åbne data billeder til fysiske produkter og infiltrere modeindustrien til at gøre kampagner til håndgribelige indvirkning. Men jeg ville forankre arbejdet på en mere akademisk måde; at dele viden og skabe læringsmiljøer er det, jeg elsker at lave, og det ser ud til at flyde naturligt ud af mig, og det er sådan, studiehallens konferencer blev født.

Er der nye tilgange til bæredygtigt design, du er særligt begejstret for lige nu?

Enrica Arena, medstifter af Orange fiber, vil tale i Study Hall, men hovedsageligt alt madspild og modevirksomheder, der er dedikeret til cirkulæritet - ideen om, hvad vi laver, vender tilbage til jorden som mad, ikke som gift. Det er vores eneste mission på Slow Factory; vores tørklæder er biologisk nedbrydelige. Jeg er også en stor fan af Veja's løbesko og dens dedikation til bæredygtighed. Eileen Fisher's Tiny Factory er også et glimrende eksempel på at renovere ødelagt tøj og give dem et nyt liv. Jeg er også begejstret for at have Sanjeev Bahl fra Saitex slutte sig til os i Study Hall for at tale om hans fabrik.

Siden du først opfandt udtrykket "modeaktivisme" hvordan har du set industrien reagere og udvikle sig?

Begrebet modeaktivisme er kommet ind i mainstream fra en bølge af slogan T-shirts relateret til forskellige kampagner, og med de forskellige udstillinger dedikeret til mode som medium for socialt lave om. F.eks. Blev Slow Fabricks tørklæder opført i udstillingsbogen til Museum of Modern Art's udstilling "Er mode moderne?" De Young Museum dedikerede en hel udstilling til nutidige muslimske mode, hvor vores flyvejakke med den amerikanske forfatning skrevet på arabisk og vores "Tørklæde med forbudte lande", der viser et NASA -billede af Mellemøsten og Nordafrika om natten - med de syv lande fra Donald Trumps rejseforbud - udstillet. Konceptet er ikke kun blevet fejret i museumsrummet, det har været genstand for akademiske og almindelige konferencer og bliver nu omfavnet af modeindustrien generelt.

Vil du sige, at det først var en trend, og nu er det et hovedspørgsmål i branchen?

Da jeg første gang begyndte at tale om dette koncept for syv år siden, blev det ikke taget godt imod af modeindustrien. Faktisk var mode på det tidspunkt stadig meningen at få dig til at drømme eller flygte fra virkeligheden, ikke noget du ville bruge til at skubbe til en politisk dagsorden. Designer Kerby Jean-Raymond af Pyer Moss har i interviews sagt, at hans politiske stykker som reaktion på Black Lives Matter -bevægelsen kostede ham købere og stedet, hvor han skulle vise sin samling. Dette eksempel skildrer branchens klima før og efter den nye administration. Midt i den mørke politiske tid, dette land har levet siden 2016, sker der reformer i alle brancher, og mode er bestemt en, der taler om aktivisme.

Dette interview er redigeret og kondenseret for klarhedens skyld.

Tilmeld dig vores daglige nyhedsbrev og få de seneste branchens nyheder i din indbakke hver dag.